7 måder enneagrammet hjælper dig med at håndtere stress

Annonce – sponsoreret indhold.

Enneagram og stress hænger sammen på en enkel måde: Din personlighedstype afgør, hvordan pres typisk viser sig hos dig, og hvad du først mister fornemmelsen af, når tempoet stiger. Når du kender dit mønster, kan du fange stresssignalerne tidligere og vælge et modtræk, der passer til dig, i stedet for at bruge generelle råd, der ikke virker. Her er en tjekliste med syv konkrete trin, du kan gå igennem én ad gangen.

Enneagram og stress: ni typer, ni forskellige reaktioner på pres

Enneagrammet beskriver ni personlighedstyper, der hver har en grundlæggende drivkraft. Den driver både det, vi er gode til, og det, vi falder tilbage på, når vi er pressede. Det er en refleksionsmodel og ikke en diagnose, så brug den som afsæt for selvindsigt og ikke som facit. Her er stressmønstrene i grove træk:

• Type 1 (Perfektionisten): bliver kritisk, rigid og irritabel over alt, der ikke er rigtigt nok.
• Type 2 (Hjælperen): siger ja til alt og brænder ud, mens egne behov bliver usynlige.
• Type 3 (Præstationsmennesket): speeder op, skærer følelser fra og jagter resultater.
• Type 4 (Individualisten): synker ind i stemninger, føler sig misforstået og trækker sig.
• Type 5 (Iagttageren): isolerer sig og sparer på energien for at undgå krav.
• Type 6 (Loyalisten): grubler, scanner efter risici og søger tryghed hos andre.
• Type 7 (Entusiasten): fylder kalenderen og undgår ubehag ved at flytte fokus.
• Type 8 (Udfordreren): tager kontrol, bliver konfronterende og lader som om, intet kan ramme dem.
• Type 9 (Fredsskaberen): undgår konflikter, bliver passiv og går i stå.

Vil du undersøge din egen type nærmere, er Enneagram.dk et godt sted at starte. Her arbejder man med de ni typer i kurser, både for enkeltpersoner og for hele organisationer.

Hvad stressretninger egentlig betyder

I den klassiske enneagram-model har hver type to forbindelseslinjer til andre typer. Den ene kaldes ofte stressretningen, den anden ressource- eller trygheds-retningen. Under langvarigt pres tager vi træk fra stresstypen, og de træk er som regel uholdbare i længden. Når vi har det godt, kan vi trække på de sunde sider af den anden retning.

De klassiske forbindelser ser sådan ud:

• Type 1 går mod 4 under stress og mod 7 i ro.
• Type 2 går mod 8 og mod 4.
• Type 3 går mod 9 og mod 6.
• Type 4 går mod 2 og mod 1.
• Type 5 går mod 7 og mod 8.
• Type 6 går mod 3 og mod 9.
• Type 7 går mod 1 og mod 5.
• Type 8 går mod 5 og mod 2.
• Type 9 går mod 6 og mod 3.

Et eksempel: En type 9, der normalt er rolig og imødekommende, kan under pres pludselig blive bekymret og mistænksom på en måde, der minder om type 6. Det kan føles som “mig, bare værre”. Forskellige enneagram-skoler fortolker retningerne lidt forskelligt, så se dem som en hjælp til at genkende dig selv og ikke som en lov.

Tjekliste: 7 måder enneagrammet hjælper dig med at håndtere stress

1. Find din type, og tjek den grundigt. Læs flere typebeskrivelser, og spørg dig selv, hvilken drivkraft der ligger bag din adfærd, ikke kun hvad du gør. To typer kan se ens ud udefra, for eksempel 1 og 3, der begge arbejder hårdt, men af forskellige grunde. Er du i tvivl, så tal med en, der kender dig godt, eller tag et kursus, hvor typen afprøves i praksis.
2. Navngiv din første stressreaktion. Skriv ned, hvad du gør, når presset stiger: Bliver du kortere for hovedet, trækker du dig, tager du over eller siger du ja til mere? Når reaktionen har et navn, bliver den lettere at opdage, mens den sker.
3. Kend din stressretning. Slå op, hvilken type du bevæger dig mod under pres, og læg mærke til, om det passer. Hvis du pludselig opfører dig atypisk, for eksempel er mere kontrollerende eller mere indadvendt end normalt, er det et tegn på, at du er langt ude over din grænse.
4. Brug din ressourceretning bevidst. Her ligger dine sunde modtræk. En type 8 kan for eksempel hente noget fra type 2, nemlig at vise sårbarhed og tage imod omsorg. En type 5 kan hente handlekraft fra type 8. Det handler om at øve få konkrete handlinger og ikke om at ændre personlighed.
5. Læs kroppen som en del af typen. Typerne mærker ofte stress forskelligt: nogle i kæber og skuldre, andre som uro, træthed eller en tom fornemmelse. Vær opmærksom på, hvilke signaler der kommer først hos dig, og hvad du har tendens til at overhøre.
6. Forstå andres stress uden at tage det personligt. Når en kollega bliver stille (type 5 eller 9), skarp (type 8 eller 1) eller overaktiv (type 7 eller 3), er det ofte en stressreaktion og ikke en kommentar til dig. Det giver mere ro i samarbejdet, og du kan spørge mere præcist: “Skal jeg give dig plads, eller skal vi tage det her sammen?”
7. Lav en lille stressplan for din type. Vælg tre ting: et tidligt tegn, et modtræk, der tager under fem minutter, og et, du kan gøre i løbet af en uge. Eksempler får du i næste afsnit.

Sådan bruger du indsigten i arbejdspres, relationer og forandring

Konkrete modtræk for hver type

• Type 1: Skriv “godt nok” ved en opgave, før du går i gang, og beslut dig for, hvad der må være 80 % færdigt.
• Type 2: Vent en time, før du svarer ja til en ny anmodning, og spørg dig selv, hvad du selv har brug for i dag.
• Type 3: Sæt en pause i kalenderen uden mål eller resultat, og mærk efter, hvordan du har det, før du handler.
• Type 4: Gå en tur eller lav noget praktisk, når humøret falder, i stedet for at analysere følelsen.
• Type 5: Sig til en person, hvad du har brug for af ro, i stedet for stille og roligt at forsvinde.
• Type 6: Skriv bekymringen ned, og del den op i det, du kan gøre noget ved, og det, du ikke kan.
• Type 7: Fjern én aftale fra ugen, og bliv i en ubehagelig følelse i et par minutter, før du skifter spor.
• Type 8: Vent en dag med at sende det hårde svar, og tal med en, du stoler på, om, hvad der egentlig rammer dig.
• Type 9: Vælg én ting, du vil have igennem i dag, og sig det højt, selv om det er småt.

Arbejdspres, relationer og forandring

Under arbejdspres hjælper det at fortælle teamet, hvordan din stress ser ud, for eksempel: “Når jeg bliver stille, er jeg overbelastet, ikke utilfreds.” I relationer kan I aftale et fælles signal og et lille pausesprog, så konflikten ikke tager over. Ved forandringer reagerer typerne forskelligt: 6’ere har brug for forudsigelighed, 7’ere for at holde muligheder åbne, 1’ere for klare standarder og 9’ere for at blive inddraget, før noget besluttes. Spørg efter det, du har brug for, i stedet for at vente på, at andre gætter det.

Typiske fejl, når enneagram bruges mod stress

• At bruge typen som undskyldning. “Jeg er en 8, sådan er jeg bare” er ikke en forklaring, men en dør, der lukker. Typen er et udgangspunkt for at vælge anderledes.
• At sætte typer på andre. Du kan se mønstre hos kolleger, men du kender ikke deres indre motiv. Spørg, i stedet for at konkludere.
• At tro, at modellen erstatter hjælp. Enneagrammet er ikke behandling. Har du i længere tid søvnproblemer, angst, nedtrykthed eller føler dig udbrændt, så kontakt din læge. Sundhedsstyrelsen har generel information om stress, og en læge eller psykolog kan vurdere, hvad du har brug for.
• At vælge typen ud fra, hvem du gerne vil være. Mange vælger den mest flatterende beskrivelse. Led i stedet efter den, hvor du kan genkende de ubehagelige sider.
• At gøre for meget på én gang. Vælg ét modtræk og øv det i en uge, før du tilføjer flere.